Ansøgningsproces på Dreyers Kollegie

På Dreyers Kollegie søger vi ikke kun beboere. Vi søger mennesker, der har lyst til at engagere sig i et fagligt, socialt og kulturelt fællesskab.

Vores ansøgningsprocessen består af tre trin:

Trin 1 – Motiveret ansøgning

For at komme i betragtning til et værelse skal du sende en motiveret ansøgning.

Vi anbefaler, at du i din motiveret ansøgning besvar følgende spørgsmål:

• Hvem er du? (navn, alder, studie, studietrin, hvor bor du nu, din guilty pleasure)
• Fortæl om en årsag/begivenhed der gjorde at du valgte dit studie?
• Hvorfor vil du gerne bo på kollegiet, og hvad vil du bidrage med?
• Hvad tænker du om kollegiets manifest – og har du idéer til, hvordan man kan bringe det i spil?

Vi har et åbent ansøgningsformat, og du vælger selv, hvordan du vil præsentere dig:

• Video eller lydfil (maks. 2 min.)
• Skriftlig ansøgning (maks. 5.000 anslag / 2 sider)
• Du må gerne supplere med billeder eller tegninger

Trin 2 – Udvælgelse

Vi arbejder aktivt med at skabe et mangfoldigt kollegiefællesskab.

Ansøgningsudvalget udvælger derfor ansøgere med fokus på blandt andet:

• Faglighed – vi ønsker en ligelig fordeling mellem studerende fra jura- og arkitekturrelaterede uddannelser
• Køn – vi ønsker en så ligelig kønsfordeling som muligt
• Geografisk baggrund – vi ønsker, at kollegiet nogenlunde afspejler den geografiske fordeling i Danmark
• Social baggrund – vi ønsker, at kollegiet nogenlunde afspejler den sociale mangfoldighed iDanmark

Som støtte bruger vi en fordelingsplatform med en algoritme, der hjælper med at sikre en balanceret beboersammensætning ud fra disse diversitetskriterier.

Ansøgninger gemmes i op til ét år ad gangen. Da indflytning sker løbende, kan du derfor blive kontaktet senere på året, hvis der opstår et ledigt værelse.

Trin 3 – Rundvisning og samtale

Udvalgte ansøgere inviteres til rundvisning og samtale på kollegiet. Her lægger vi vægt på at lære dig bedre at kende og få en fornemmelse af, hvordan du ønsker at indgå i fællesskabet.

Ansøgningsrunder

Vi har to årlige ansøgningsrunder:

• December – februar
• Juni – august

Samtaler og indflytning sker løbende gennem året, når der bliver ledige værelser.

Kort fortalt

• Ansøgning: to gange årligt
• Samtaler: løbende efter behov
• Indflytning: når værelser bliver ledige
• Ansøgninger gemmes i op til ét år

Har du spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til ansøgningsprocessen eller livet på kollegiet.