Nyt kollegie for arkitekt- og jurastuderende

Dreyers Kollegie ligger midt på Vesterbro i København og er for dig, der studerer på en jura- eller arkitektrelaterede uddannelse – og som ønsker at være en del af et levende, mangfoldigt og fagligt fællesskab.

Kollegiet er udviklet sammen med studerende, som har været med til at forme alt fra værdi-grundlag og organisering til indretning og fællesskab. Dreyers Kollegie er derfor ikke bare et sted at bo, men et sted der løbende udvikles af dem, der bor her.

På Vesterbrogade 75 bor du tæt på både studie, byliv og grønne åndehuller med kort afstand til KUA, Det Kongelige Akademi, CBS og Aalborg Universitet i København.

På Dreyers Kollegie går vi op i fællesskab, forskellighed og handlekraft. Her er hverdagen ikke præget af karakterræs og perfekthedskultur, men et sted, hvor man kan tænke højt, engagere sig og udvikle sig sammen med andre.

Fakta om kollegiet:
— 42 værelser
— 5 etager
— 4 fælleskøkkener
— 2 tagterrasser
— 1 stort fælleshus

Facaden med farvearkæologisk prøve, der viser den originale hvidgrå farve.
Bygningen har tidligere rummet klubværelser.
De unge er selv med til at skabe Dreyers Kollegie. Hen over foråret og efteråret mødes en gruppe af arkitekt- og jurastuderende til en række workshops for at udvikle kollegiets sociale rammer.
Visionsworkshop.
Visionsworkshop.
Opstalt facadeprøve.

Fakta: Dreyers Kollegie

Boliger: Kollegiet har i alt 42 boliger på mellem ca. 14 og 21 kvadratmeter. Boligerne har indbygget seng, vaskeniche, skrivebord og opbevaringsplads. I de større boliger (på over 19 kvm) vil man kunne bo to.

Toilet og bad: Der er 1-2 delebad/toiletter til deling mellem ca. 4-6 beboere.

Køkkener: Der er 4 fælleskøkkener på kollegiet.

Øvrige fællesarealer: Kollegiet har 2 tagterrasser og et stort fælleshus i de lokaler, der tidligere husede Café Guldregn. I kollegiets kælder er der adgang til bl.a. vaskeri, tørrerum og cykelparkering.

Værelserne indrettes komplette møbler i birkekrydsfiner og de originale, genbrugte gulve. Alle værelserne har to vinduer og et godt lysindfald.
Ejendommen renoveres frem mod åbningen af Dreyers Kollegie.

Kontakt

Vil du vide mere om byggeprocessen, kan du skrive til SCHØDT på: soren@schodt.dk.

Pressehenvendelser: ek@dreyersfond.dk
Generelle henvendelser: lo@dreyersfond.dk

Er du studerende på jura eller arkitektur, og vil du gerne hjælpe Dreyers Fond med at udvikle konceptet for det nye kollegie, kan du skrive til Hele Landet på: morten@helelandet.dk.

Arbejder du for en NGO, og er du interesseret i at samarbejde med Dreyers Fond og kollegiet, kan du skrive til Hele Landet på morten@helelandet.dk.

Fakta

Addresse: Vesterbrogade 75
Bygherre: Dreyers Fond
Arkitekt: Vandkunsten
Hovedentreprenør: Jakon A/S
Bygherrerådgiver: SCHØDT
Byggeledelse: MM arkitekter
Miljørådgivning: Dansk Miljø Analyse
Farvearkæologer: Eltang & Rygaard Konservering
Konceptudvikling og brugerinddragelse: Hele Landet